Afrikas højeste

Hvert år lokker Kilimanjaro masser af eventyrere til Tanzania, så de kan prøve kræfter med det højeste bjerg i Afrika. Bjerget er hele 5.895 meter højt og er det højeste enkeltstående bjerg i verden.

En optur for livet

Kilimanjaro er det fjerde højeste bjerg i verden, så her får man masser af optur for pengene. At bestige det legendariske bjerg er en af de mest efterspurgte oplevelser i Afrika, og dét med god grund. På turen oplever man nemlig både utrolige udsigter og at bevæge sig gennem hele fem forskellige klimazoner.Det er fysisk krævende, og en god kondition og gå-på-mod er et plus. Dog er turen for alle, der kan lide en god vandretur og gerne vil opleve suset ved summit.

Beskrivelse af turen til Kilimanjaros top

Turen mod toppen er en vandretur på stier, trapper og sten, og derfor er erfaring inden for klatring ikke påkrævet. Dog bliver man ført gennem fem forskellige klimazoner undervejs, så de fleste kan forvente at blive udfordret på den ene eller den anden måde under opstigningen.

Som minimum vandrer man i 6 dage, hvor der er tale om 4-6 timers vandring pr. dag. Afhængig af hvilken rute, der vælges, sover man i telte eller hytter på de camps, man stopper ved undervejs. Med udsigt til at kunne bestige verdens fjerde højeste bjerg i samarbejde med en veluddannet, opmuntrende og engelsktalende guide gennem helt unik natur, når de fleste Afrikas top. Her venter den smukkeste udsigt, så langt øjet rækker. Vejen til tops er både sanselig, uforglemmelig og i sandhed en oplevelse for livet.

Ruter på Kilimanjaro

Der er forskellige ruter til Kilimanjaros top, og vi kan selvfølgelig hjælpe dig med at vælge den rigtige. Ruterne hedder:Machame-ruten

  • Marangu-ruten
  • Lemosho-ruten
  • Shira-ruten
  • Rongai-ruten

Ruterne har forskellige sværhedsgrader og tager fra 5 til 8 dage at gennemføre. De mest populære er Marangu og Machame, hvor Machame er den hårdeste. Vi hos Tanzania Eksperten tilbyder service, som indebærer kost og logi på turen, og hvis man mangler udstyr, kan vores arrangører i Tanzania levere det.